Velkommen til Thomas Kingos kirke
Gudstjenester søndag den 24. februar kl. 9 og kl. 10

Ved Per Lysgård Madsen
Søndag Seksagesima
Lignelsen om sædemanden, Mark 4,1-20
Salmer:
4 – Giv mig Gud
449 – Vor Herre tar de små i favn
-
400 – Så vældigt det mødte
11 – Nu takker alle Gud
Vi samler ind til sognets menighedspleje.
Fastelavn for børn søndag den 3. marts kl. 14

Ved Per Lysgård Madsen
Denne dag er børnenes dag.
Vi holder fastelavn med gudstjeneste, tøndeslagning og fastelavnsboller.
Kom i en sjov, glad og forførende udklædning og gør dagen festlig.
FDF medvirker.
Sang og meditation

Onsdag den 6. marts kl. 17.00
Kristen meditation er en form for stille bøn, der kan spores helt tilbage til oldkirken. I Thomas Kingos Kirke indleder vi meditationen med musik, sang og tekstlæsning og afslutter med bøn og sang. I alt varer det ca. 45 min. Læs mere om Sang og meditation her
Indsamling søndag den 10. marts: Folkekirkens Nødhjælp

Klimaforandringerne er her, og de er kommet for at blive. Millioner af mennesker er truet af sult og oversvømmelser, og allerede nu må mange forlade deres hjem for at finde mad og sikkerhed.
Søndag den 10. marts samler vi ind til de mennesker, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.
Du kan melde dig som indsamler til kirkekontoret eller til indsamlingsleder Lena Duch (tlf. 60 82 60 88). Du kan også tilmelde dig via Folkekirkens Nødhjælps egen hjemmeside.
Vi begynder kl. 10, kom ind og få din rute i sognehuset ved siden af kirken
