Gudstjenester for børn

Børnegudstjenesten varer en halv time. Formålet er at gøre de helt små fortrolig med kirkerummet, give dem en sanselig musikalsk oplevelse, fortælle bibelhistorie til de større og have en dialog med børnene, bede og synge og være i bevægelse. Efter gudstjenesten er der fællesspisning i salen (voksne kr.25,- børn gratis).

Onsdag den 24. april kl. 17.00

Påske for børn

Ved Eva Tøjner Götke

Hvorfor hænger Jesus på et kors i kirken? Hvorfor fejrer vi påske? Og hvorfor deler vi et brød hver gang vi har børnegudstjeneste?

Fællesspisning efter gudstjenesten: tilmelding gerne inden påske til kirkekontoret

Onsdag den 22. maj kl. 17.00

Engle synger og spiller - kom og se kirkens orgel!

Ved Eva Tøjner Götke

Hvad synger englene om? Og hvilke instrumenter spiller de? Vi skal synge og høre om Kong David, der spillede på harpe og skrev salmer. Efter gudstjenesten viser organist Torben Krebs hvad orglet kan.

Fællesspisning efter gudstjenesten: tilmelding gerne inden søndag 19/5 til kirkekontoret.