Prædiken og salmer (ingen videoandagt)

1.s.e.påske 

Den 19. april 2020

V sognepræst Per Lysgård Madsen

Tekst:

Johannes Evangeliet kap. 21 v. 15-19

Salmer:

736 – Den mørke nat

236 – Påskeblomst

249 – Hvad er det at møde

218 – Krist stod op af døde

 

Fra påskemorgen til pinsedag er der hver søndag en historie, som skal lære os at holde gudstjeneste.

Vi skal lære, at alt det, som Jesus gav verden med sit liv, sejrer over det, der skiller os fra Guds kærlighed til os.

Der er flere temaer, som handler om at få fred med Gud.

Et kernepunkt i Jesus forkyndelse er vores forståelse af, at et sandt menneskeliv ikke nås gennem hovmod og hårdhjertethed, men gennem modet til at leve sårbart og udsat i en virkelighed, der er flygtig.

Et menneskes opfattelse af virkeligheden kan få nye dimensioner.

Vi skal se for os, at efter opstandelsen er der en bestandighed / evighed, der bæres af kærlighed. At elske og blive elsket.

 

Denne søndag hører vi om et møde mellem Jesus og Peter.

Peter er ligesom de andre tolv ”lukket ned”.

Han har svigtet sin Herre.

Verden er gået helt i stykker.

Det er død og kun død, han kredser om.

Frygten for, at jødernes vrede over Jesu mod også skal ramme ham, nager dybt.

 

James Joyce skrev i ”Dublinfolk” en novelle, han kaldte ”De døde”.

Det er en enkel fortælling om dødens magt.

Historien kredser om den ansete Gabriel.

Med sin kone Gretta er han til tanternes store nytårsfest.

Da festen er ved at slutte, skal der tages afsked.

Men i det samme øjeblik lyder der sang fra festsalen.

Sangen kan Gretta ikke glemme på deres vej hjem.

Der dukker minder frem, som berører hende dybt.

Da de kommer hjem, afslører hun, at den sang var hendes ungdoms kærligheds sang.

Gabriel forstår det ikke.

Han begynder at tvivle på deres kærlighed.

Var han i virkeligheden kun en erstatning for den virkelige kærlighed?

Samtidig mærker Gretta, at sangen har forenet hende med den mand, som hun ikke blev forenet med i sin ungdom.

Nu sætter sangen hendes kærlighed til Gabriel på prøve.

 

Historien er poetisk og smuk – enkel.

Måske vil den fastholde os på en virkelighed, der kan bære igennem adskillelser. – Ligesom evangeliet til 1. søndag efter påske.

Kærlighed er nemlig også, at vi ”får noget på hinanden”.

Noget som gør livet stort, men også binder og forpligter.

 

Jesu møde med Peter udstiller den menneskelige kærlighed.

Dette både at elske og at blive elsket!

Mødet fortæller om det, der skal bringe os videre, når alt er brudt sammen.

Kan dødens magt brydes? sang vi påskedag.

Det handler om tilgivelse og forsoning.

Jesu ord til Peter vil en ny virkelighed.

Det mærkes i ordene – ”Har du mig kær?” – ”Vogt mine lam!”

De lader os ane, at der er noget, der huskes og ikke skal glemmes. Ordene vil se fremad.

De holder fortid og fremtid sammen og gør det muligt at bære det flygtige liv oppe – lige nu.

Dér hvor vi let kredser omkring spørgsmålene:

Var jeg god nok?

Elskede jeg nok?

Turde jeg stå ved min kærlighed?

 

Jesus minder Peter om fortiden, men for at komme videre betror Jesus ham en opgave, hvor fortidens svigt forenes med en fremadrettet opgave.

Sådan virker tilgivelsen.

Jesus spørger Peter: Elsker du mig?

Måske ved Jesus godt, at Peter føler sig forladt…

Peter havde jo – når alt kommer til alt – vovet at forlade alt og følge sin mester.

Han har gjort sig selv så sårbar, at Jesus kan sætte ham i en virkelighed, hvor han ikke kun skal elske, men også leve på at være elsket.

”Vogt mine lam...” siger Jesus.

Kun at elske og ikke at blive elsket, er uden for den horisont, Jesus vil åbne for Peters fremtid.

Intet menneske skal gøre sig så hård over for livet, at fortiden glemmes, fordi øjeblikket lige nu vil noget helt andet.

 

Da Gabriel tænkte på sin kærlighed til Gretta, græd han.

Han så, at dette – kun at elske og ikke at blive elsket - ikke var sand kærlighed.

Han så sin sårbarhed, og på en måde så han også, at kærligheden ville, at han gik ud i verden – på den kærlighed, der kunne se fremad.

Han skulle ikke forhærde sig.

Tilgivelse og forsoning er en ny virkelighed.

Der åbnes for noget sandt og bestandigt.

Det er kærligheden, der tæller – for de levende og de døde. Amen.