Videoandagt 3. søndag e. påske

Søndag den 3. maj 2020 skulle vi have fejret konfirmation i kirken

Evangelietekst: Johs. 14, 1-11

V Eva Tøjner Götke

Vi skal tænke på konfirmanderne i dag. Vi skulle have haft to store konfirmationsgudstjenester i kirken i dag. 40 konfirmander havde glædet sig til denne dag. Havde glædet sig til at gå ind i kirken, i en fyldt kirke med festklædte og rørte mennesker, gå op ad midtergangen og sætte sig på stolen ud foran den bænkerække, hvor deres familie sad.

Og de havde glædet sig til at gå her op i koret og fremsige trosbekendelsen, som de har øvet sig på et helt år. De havde glædet sig til at blive kaldt ved navn og træde hen og knæle ved alteret og blive konfirmeret med håndspålæggelse:

Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi fader,

Som i dåben har gjort dig til sit barn,

Han styrke dig i din tro og give dig håb,

Han velsigne dig og bevare dig i sin kærlighed.

Sådan skulle det ikke være – for konfirmationerne er udsat til september.

Konfirmanderne i dag er anderledes end den gang jeg selv var konfirmand i slutningen af 70’erne. De er meget mere bevidste om verden, om hvad der sker – om den virkelige verden. De er ikke beskyttet ligesom dengang jeg selv var konfirmand. Nyhederne tikker også ind på deres telefoner, og de er også påvirket af coronakrisen, om alle de skrækscenarier, vi læser om, trusselsbillederne, den usynlige virus, - de er optaget af, hvordan det skal gå, hvordan det skal ende.

Søndagens tekst ville have være en stor trøst ind i den sammenhæng. Her siger Jesus ligeud: ” Må ikke være bange. Tro på Gud og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger.” – og så siger han de berømte ord, som nogle af konfirmanderne nok vil vælge som konfirmationsord: ”Jeg er vejen og sandheden og livet”.

For mig betyder det at stole på Gud, at hvad der end sker, hvordan det hele ser ud – i mit liv – i verden – så er der en vej at gå. Så vil vi kunne være i det, der er og kunne finde glæde i det, der er. Tingene vil måske ikke gå efter mine egne planer, men fest skal der nok blive.

Jesus Kristus siger om sig selv: Jeg er vejen og sandheden og livet. Han er den, der går med os på den vej, som menneskelivet er ind i en usikker fremtid, men hvis vi tror på Gud, så går vejen ikke ind i en usikkerhed, men vi er på vej til fest!

Jeg er vejen og sandheden og livet – det betyder, at vi kan leve nu, fordi vi kan stole på, at gud giver os en fremtid.

Amen.

 

 

Salmer

Til konfirmationerne er konfirmanderne altid med til at vælge salmer.

Her er to af mine ønsker:

318 Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rigeden salme handler om at give budskabet videre – da på det jævne skal nåden og sandheden mødes, og dine små (os! Konfirmanderne!) skal til konger og præster opfødes – alting af kærlighed sødes.

69 Du fødtes på jord den salme handler både om Jesusbarnet og barnet. Den fortæller påskebudskabet, der knyttes sammen med dåben – og altså konfirmationen. Og til sidst lyder bønnen om at give os mod – til at leve et menneskeliv, vokse i kærlighed, folde os ud – dét er også en bøn for konfirmanderne!