Prædiken til 3. s. i fasten 2020 (se videoandagt)

Om at give troen magten frem for frygten

 

Guds fred, som overgår al forstand, være med os alle.

Vi skal holde sammen – på afstand, som Statsministeren sagde, da hun lukkede Danmark ned.

Kirkerne er også blevet lukket ned. Også Thomas Kingos kirke. Der er ellers ikke noget, vi har mere brug for i den her tid end at kunne komme i kirke og søge trøst og håb.

For det hele er så usikkert. Hvad skal der ske og hvad kan der ske? Hvor længe skal dette vare ved? Og bliver det hele godt igen?

Mange frygter for deres arbejde, deres virksomhed, for økonomien. Og for at blive syge, selvfølgelig, alvorligt syge.

Vi skal tage hinandens frygt alvorligt. Også børnenes, når vi kan se på dem og mærke, at de er utrygge.

For det her er jo ét stort kontroltab. Alt det, som vi plejer at gøre – eller kunne gøre, hvis vi ville – det kan vi ikke. Vi er ikke herre i eget hus. Og det er noget, der påvirker os. For hvis vi ikke har magten, hvem har den så?

Er det frygten, der har magten, går vi i panik. Så vil vi kun tænke på os selv og vores egen overlevelse, slæbe madvarer hjem og skaffe os selv forråd. Så vil vi se alle andre som dem, der kan gøre os syge, tage fra os selv, - så vil der kun være afstand mellem os – intet sammenhold.

Når frygten styrer vores liv – er der ikke andet end frygten og så mig.

Jesus siger: Frygt ikke, tro kun! Det ord skal vi lytte til. Alternativet til at give frygten magten er at give troen den.

Og at give troen magten er det samme som at give den til Gud. Det er ikke vores egen tro – for det er jo den, der vakler, når vi bliver bange. Det er Gud, vi skal stole på. Gud som den kraft, der overvinder alt ondt, og som fører os igennem og ud på den anden side.

I fastetiden her op til påske handler det om denne kamp mellem de stærke kræfter i os og uden for os. Mellem troen og frygten, mellem det gode og det onde, Gud og Djævel, lyset og mørket.

Og i dag hører vi en voldsom ordveksling mellem Jesus og hans modstandere. Beskyldningerne flyver gennem luften om hvem, der er på hvilken side: sandheden eller løgnen, Gud eller Djævlen. Og det slutter med, at Jesus siger, at han ikke søger sin egen ære. Der er en, der dømmer. ”Og jeg siger jer: den, der holder fast i mit ord, skal aldrig i evighed se døden.”

Det er for mig at se grunden til at gå i kirke eller sidde derhjemme og bede til Gud, eller bede aftenbøn. Det er for at bede om hjælp til at holde fast ved hans ord. Hans ord – er det kærlighedsbånd, der knytter os til Gud – og til hinanden, så vi kan holde sammen – også på afstand.

Guds nåde er en vintergæk

den er din fostergave

og er du ved at dø af skræk

så plant den i din have 

med fastetidens bøn 

bliver jorden atter grøn 

i angst og overflod

besejres du af mod

og ene er vi flere.

(Simon Grotrian 2006)

 

Salmer: 337 Behold os, Herre, ved dit ord; 675 Gud, vi er i gode hænder; 312 Sandheds tolk og taler; 726 (fra 100 Salmer) Guds nåde er en vintergæk