Videoandagt til Palmesøndag

Søndag den 5. april 2020

Prædiken (videoandagt) ved Per Lysgård Madsen

 

Evangelieteksten: Johannes evangeliet kap. 12 v. 1-6

 

Palmesøndag skal vi høre om Jesu indtog i Jerusalem.

Og vi hører om en kvinde, der møder Gud i Jesus.

-         Kongen, der skal hyldes og salves.

Vi skal se en port foran, vi skal føres igennem den port.

-         Fra det lave – det uvisse, der vækker bekymring - til det ophøjede, der vil bære os.

Som i kirkens arkitektur – fra skibet, hvor vi sejler

Og ind gennem triumfbuen til det hellige – det bæredygtige - hvor Gud tager magten.

Jesus hyldes som en konge.

De synger ”Hosianna”!

Der bliver sikkert krammet og kysset – ubekymret.

Det, der sker, bliver tolket som tegn på, at Gud er med os.

Det giver mennesker et nyt værd. – Ny værdighed.

Intet menneske skal være overladt til sig selv.

Det er kristendom.

Kristendom vil ikke det, der giver grund til bekymring.

Bekymring er en form for indespærring.

Indespærret er følelsen af straf snublende nær.

Heldigvis handler Gud anderledes.

Gud vil, at mennesket er til i en væren, der ikke er bundet af tid og sted.

En væren, der insisterer på, at jorden er god nok til et sandt og værdigt menneskeliv.

Den indsigt lærte Maria Magdalene at leve på - på sin vej med Jesus.

Hun havde lært, at kærlighed er at handle.

Og det gør Maria.

Hun hælder kostbar nardusolie ud over sin herres hoved og tørrer hans fødder i sit hår.

Det er en kærlighedsakt, men det er også en salvning.

Han skal være hendes konge.

I det rige, hvor han er konge, skal der handles, som kongen vil have det.

-         Fri af bekymringerne om at være god nok

-         Alene på Guds vilje.

Så bryder Judas ind.

Fuld af forargelse.

Maria burde sælge den kostbare olie og give pengene til de fattige….

Jeg tror, han ville tænke, at det ville være menneskeværdigt.

Men det er ikke Judas, der får medhold.

Evangeliet vil en anden pointe

-         At det ikke er det, vi gør, der giver os værdighed.

Det, der er menneskers værdighed, er det, Gud giver os.

Den pointe skal vi tage med os ind i påskeugen.

Især nu, hvor vi er så bekymrede for, om vi slår til og synes uvisheden er alt for skræmmende for vores handlekraft.

Vi må være vågne – som Maria – for øjeblikket.

Vi må være åbne for at det kan ske. – Gud er med os!

Og vi må være modtagende for det, vi får givet, med tak.

 

Salmer:

176 – Se hvor nu Jesus træder

151 – Med sin alabasterkrukke

217 – Min Jesus lad mit hjerte få

694 – Jesus, at du blev min broder           

 

 

Bøn til Palmesøndag

Kære himmelske far,

Vi sidder hver i sær i vores isolation,

Lukket inde i vores stue.

Lukket inde i vores bekymringer for den tid, der skal komme.

Mange har mistet deres livsgrundlag, deres arbejde.

Vi har mistet vores frihed.

Og vi savner at kunne mødes med hinanden.

At holde i hånd.

Himmelske far, lad din Søn på denne palmesøndag

gøre sit indtog hos os.

Lad ham komme ridende ind i vores hjerter

Og give os del i den sagtmodighed

Som er i ham.

Så vi kan holde ud i denne usikre tid,

Og gå påsken i møde

I vished om, at du – Fader, Søn og Helligånd – vil være hos os

Og fejre påske med os,

Og lade livet stå op af døde.

Hosianna,

Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn. Amen

                                 Eva Tøjner Götke