Videoandagt til skærtorsdag

Skærtorsdag den 9. april 2020

Skærtorsdag slutter fasten.

Den gamle religiøse anbefaling af 40 dages faste har nået sin ende.

Siden askeonsdag – lige efter fastelavn - er der mennesker, der har fastet på en eller anden måde.

Det behøver ikke være i fuld askese

– altså uden andet at spise end det livsopretholdende.

Det kan være, at nogen har fundet det sundt at nytænke gamle vaner.

Hvad er nødvendigt for et godt og glad liv?

Måske er det slet ikke det, vi selv tror vil gøre os glade.

Og så kom vi pludselig – alle sammen i denne kriseagtige situation, hvor alle vore naturlige måder at omgås hinanden på bliver forandret.

Der er nogen, der – overraskende – har fundet det sundt.

Det har givet plads for en overraskende fred.

– En dybere meditativ hverdag.

Der er mennesker, der har opdaget, at der er mere ved os mennesker, end vi normalt indretter efter.

 

Skærtorsdag vil se fremad.

Bordet er dækket.

Påskemåltidet er forberedt.

Lammet er slagtet og det usyrede brød spises med nogle velsmagende urter.

Det blev det sidste måltid, Jesus og hans disciple spiste sammen.

Men i slutningen kan der være en begyndelse.

Det blev et uforglemmeligt måltid.

Vores gudstjeneste er vokset ud af det.

Mange forhold havde tilspidset sig.

-         Pga. svigt, forræderi og tvivl.

Men så gav Jesus sin venner en ny fred. En ny virkelighed!

Et fællesskab med Gud.

”Tag det”, siger han. – ”Det er mit legeme.”

”Drik det – Det er mit blod.”

Det er mig selv.

Det er mit liv.

Det hele er givet.

Han vil være os nær, mens vi spiser og drikker ...

Lige så tæt på som brødet og vinen, vi indtager.

 

Da bliver nåden og tilgivelsen mulig.

Det er mit liv.

Det brudte heles.

Det brudte forhold til Gud.

Vi bliver ét.

Ligesom Faderen og Sønnen er ét.

 

Gud bliver ved med at insistere på os.

-         Gud vil ikke det brudte.

-         Gud vil løfte os og bære os.

Det eneste vi skal – er at være med.

Det er Guds gave.

 

 

Salmer

466 – Vor Herre Jesu mindefest

439 – O du Guds lam!

367 – Vi rækker vore hænder frem

 

Af Per Lysgård Madsen

 

 

 

Bøn til skærtorsdag

Vor herre, Jesus Kristus,

Kom til os i denne påske

Hvor vi sidder alene derhjemme.

Lad ikke din Ånd og dit Ord gå os forbi.

Sæt dig til bords hos os,

Og ophøj vores ensomme måltid

Til et påskemåltid.

Da tør vi tro,

At det hele skal blive godt igen,

At vi skal se hinanden igen,

Sidde til bords med hinanden igen,

Kunne komme i kirke 

Og knæle 

Og række vores hænder frem

Som tomme skåle.

For det har vi lært i denne tid,

Livet er noget, vi får givet,

Får rakt,

Noget vi deler med hinanden.

Sådan som du lærte os den påske.

Det vil vi aldrig glemme dig for.

Tak!

Amen.

                    Eva Tøjner Götke